Om Doolexia

I Doolexia arbejder vi med specialtilrettelagt stave- og læseundervisning for ordblinde, læsesvage og læsebegyndere. Vi arbejder ud fra en ny metode til undervisning og træning af børn, unge og voksne med stave- og læsevanskeligheder. Undervisningen tager afsæt i et adaptivt intelligent computerbaseret program, der tilpasser sig den enkelte elevs kompetencer. Vi griber eleven der, hvor han eller hun er og træner målrettet de kompetencer, der skal til for at få en korrekt stavning og alderssvarende automatiseret læsning.

Værdier

Vi tror på, at den bedste læring sker, når omdrejningspunktet er, at eleven oplever succes og meningsfuld træning. Med succes mener vi, at eleven får mærkbare positive oplevelser i træningsforløbet samt udvikler og tilegner sig nye stave- og læsekompetencer. I Doolexia fokuserer vi på, at møde eleven i øjenhøjde med en legende og tillidsfuld tilgang. I træningen bruges det, som eleven allerede kan og har erfaringer med til at skabe alt det nye, de skal lære.

Vision

Vi tror på, at det er vigtigt at sætte realistiske mål, men have store drømme:

“Vores vision er, at alle mennesker kan komme til flydende læsning og præcis stavning “

Baggrund

Doolexia er startet af de to barndomsvenner, Jan og Peer. Motivationen opstod efter, at Peer for første gang fortalte Jan om sin ordblindhed efter 25 års venskab. Det satte gang i en lang række ideer til, hvordan Peer måske kunne lære at læse og opleve bøgernes indhold, hvilket til sidst lykkedes. Derefter kastede Peer og Jan al deres passion og energi ind i, om det også kunne lykkes for andre, og i deres fritid udviklede de Doolexia-metoden og trænede gratis børn og voksne. Dette var startskuddet til, at Doolexia blev stiftet i december 2014, og udviklingen af et adaptivt intelligent computerprogram begyndte. Siden da har de arbejdet målrettet med en brugerorienteret tilgang og inddraget personer med stave- og læsevanskeligheder for at optimere Doolexia-metoden. Der arbejdes løbende på at dokumentere effekten af Doolexia-metoden i samarbejde med foreningen Læs&Stav (laesogstav.nu), læsevejledere, skoler og virksomheder.

Jan Bay Kønig
CEO/Software-/løsningsarkitekt
Peer Kromann Nielsen
Pædagog, ordblindelærer
og selv ordblind